Når du bruger Pleo, vil alle kortbetalinger blive trukket fra én samlet konto, nemlig virksomhedens Pleo Wallet. Alle kan bruge deres Pleo-kort, så længe der er penge i virksomhedens Wallet. Når det er sagt, kan nogle af vores kunder godt lide at sætte forbrugsgrænser for at hjælpe folk med at holde sig inden for et budget. Det er altid muligt at justere grænserne, hvis større indkøb sker oftere, eller hvis de samlede udgifter stiger.
Denne artikel forklarer følgende:
Hvem kan opsætte og justere forbrugsgrænser
Forbrugsgrænserne er tilgængelige for vores kunder på betalte abonnementer.
Administratorer og bogholdere (med udvidet adgang) har adgang til standardforbrugsgrænser.
Administratorer, bogholdere (med udvidet adgang) og godkender kan indstille individuelle udgiftsgrænser (hvor godkender kun har adgang til deres eget team).
Hvordan man opsætter en standard forbrugsgrænse for nye brugere
Her kan man sætte en standard forbrugsgrænse for nye brugere, hvis de ikke skal have forskellige grænser fra start af. Det vil sige, at alle nye brugere der bliver inviteret til Pleo, vil have den samme forbrugsgrænse. Du kan selvfølgelig altid justere brugernes individuelle grænser senere hen, hvis nødvendigt.
Gå til "Indstillinger".
Klik på "Generelt".
Klik på "Inviteret".
Følg instruktionerne på skærmen.
Hvordan man opsætter og justerer individuelle forbrugsgrænser
Klik på "Brugere".
Klik på navnet på en kortholder.
Klik på "Forbrugsgrænser". Det er her, du kan ændre den månedlige grænse og/eller
grænsen pr. køb:
Der findes to typer af forbrugsgrænser:
Forbrugsgrænse på kort (månedlig/total), som er et loft på det beløb, en bruger kan købe for. Det er en "blød grænse", hvilket betyder, at hvis beløbet for den tidligere transaktion ligger under denne grænse, så vil den næste transaktion gå igennem, selvom den overskrider grænsen.
Lad os sige, at min månedlige grænse er 5000 kroner om måneden, og jeg har allerede brugt 4500 kroner. Hvis jeg prøver at bruge 501 kroner, vil det virke, selv om jeg har overskredet min månedlige grænse med 1 krone.
Logikken er, at man ikke ønsker, at grænserne skal være til gene for folk, der har brug for at bruge deres kort. Hvis nogen konstant overskrider deres månedlige grænse, kan du altid tage en snak med dem og/eller justere deres grænse pr. køb.
Forbrugsgrænse per køb, som henviser til opsætningen af en forbrugsgrænse for de enkelte køb. Det betyder, at enhver transaktion over denne grænse automatisk vil blive afvist.
En yderligere mulighed (som kan indstilles for kort- eller købsgrænser) er:
Midlertidig grænse: Dette er nyttigt, hvis en person har brug for at bruge flere penge end normalt (f.eks. en flybillet og/eller en hotelbooking). Når den midlertidige grænse er udløbet, går grænsen tilbage til det normale beløb.
Alle kort (fysiske og/eller virtuelle), der tilhører en bruger, vil blive frosset, når den fastsatte forbrugsgrænse er nået. Kort med månedlige forbrugsgrænser genaktiveres automatisk i starten af hver kalendermåned. Kort med totale forbrugsgrænser genaktiveres, hvis forbrugsgrænsen hæves eller nulstilles manuelt af en administrator eller leder.
Hvordan man kan låse et kort op, når forbrugsgrænsen er nået
Når nogen når en månedlig eller samlet forbrugsgrænse, bliver både deres plastik- og virtuelle Pleo-kort automatisk spærret. Når de ser fanen "Kort" i enten mobil- eller web-versionen af Pleo-appen, vil de se en besked, hvor der står "Forbrugsgrænse nået". Både kortholderen og Pleo-administratoren modtager en automatisk e-mail, der fortæller dem, at forbrugsgrænsen er nået.
For at frigøre kortene skal forbrugsgrænserne udvides. Alternativt vil de månedlige grænser automatisk blive genindstillet i begyndelsen af den næste kalendermåned (ved midnat GMT). Kort med samlede forbrugsgrænser kan kun aktiveres igen, hvis grænsen øges eller nulstilles manuelt.
Hvis du vil udvide en kortholders grænser, skal du følge de samme trin som i det foregående afsnit. Grænserne kan udvides enten:
a. Midlertidigt: Hvis medarbejderen har nået sin grænse på grund af noget usædvanligt (f.eks. engangsrejse), er det en god idé at sætte en højere midlertidig grænse. Det vil give medarbejderen mulighed for at bruge mere end normalt i den aktuelle og/eller efterfølgende måned. Når perioden er slut, vil grænsen automatisk gå tilbage til det normale beløb.
b. Permanent: Hvis en kortholders udgifter generelt er steget, er det en god idé at øge deres normale grænse(r), så deres kort ikke regelmæssigt bliver spærret.
Hvordan kortholdere kan se deres grænser
Hvis du har et Pleo-kort, kan du læse nedestående guide for at lære hvordan du kan tjekke, om du har fastsat forbrugsgrænser.
I mobilappen:
Gå til "Mine kort" ved at klikke på ikonet i nederste højre hjørne.
Klik på "Vis grænser".
I webappen:
Klik på "Mine kort".
Eventuelle grænser vil automatisk blive synlige.
Kan du ikke finde forbrugsgrænser?
Find ud af, om din prisplan giver dig adgang til denne funktion: