Spørgsmål og svar om GDPR

  • Hvor gemmer Pleo kundedata?

Vores servere er placeret i AWS eu-west-1 (Irland) og sikkerhedskopieres lokalt, men vi sender også vigtige sikkerhedskopier til en anden region af sikkerhedshensyn. Vi kalder dem sekundære sikkerhedskopier, og de er placeret i eu-central-1 (Frankfurt).

  • Hvor længe opbevares data?

Vi behandler ikke personoplysninger i længere tid end nødvendigt, jf. vores privatlivspolitik. For at opfylde de lovmæssige krav, der følger af AML-direktivet og bogføringslovgivningen, opbevares data i mindst 5 år fra forretningsforholdets afslutning i henhold til lokalt gældende lovgivning. Alle data, som ikke er omfattet af de nævnte lovgivninger, slettes ved forretningsforbindelsens ophør og i overensstemmelse med Pleos privatlivspolitik. Forpligtelserne til opbevaring af data vil variere inden for Pleo-koncernen i henhold til gældende lokal lovgivning.

Hvis du ønsker at gøre indsigelse angående databehandling, bedes du sende en e-mail til [email protected].

  • Hvilke sikkerhedsforanstaltninger er der taget?

For at se den fulde liste over de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som Pleo har indført, henvises der til vores databeskyttelsesaftale, der er tilgængelig på hjemmesiden. Til orientering kan du nedenfor finde nogle af de sikkerhedsforanstaltninger, der er indført for at sikre, at kunde- og medarbejderdata behandles sikkert og i overensstemmelse med GDPR og enhver anden gældende lokal lovgivning.

-- ID-dokumenter, som kunder uploader under verifikation, gemmes sikkert i AWS (s3) og er kun tilgængelige for Pleos Compliance-team. Disse personlige data er krypteret mellem kunden og serveren.

-- Pleo består hvert år det højeste niveau af PCI-DSS-undersøgelse og opretholder en årlig Google Security Assessment.

-- I tilfælde af at Pleo overfører data til et land uden for EU/EØS - f.eks. USA - sikrer Pleo, at overførslen sker i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen. Dette omfatter indgåelse af gældende standardkontraktklausuler med underdatabehandleren, TIA-vurdering sammen med implementering af tekniske foranstaltninger for at sikre beskyttelse af Pleos kundedata.

  • Hvordan kan jeg få en kopi af de data, som Pleo gemmer om mig / min virksomhed?

Hvis du vil have oplysninger om data, som Pleo opbevarer eller behandler på dine vegne, bedes du kontakte [email protected]. Vær opmærksom på, at Pleo af sikkerhedshensyn kan kræve yderligere oplysninger for at validere ægtheden af den modtagne anmodning.

  • Har du brug for yderligere oplysninger eller et leverandørspørgeskema?

Du kan altid kontakte [email protected] for at få svar på spørgsmål om Pleos privatlivspolitik. Hvis din virksomhed har brug for, at Pleo udfylder et spørgeskema om leverandøroverholdelse, bedes du kontakte [email protected], så hjælper vi hellere end gerne.

Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen