Mulige grunde til, at Pleo har brug for flere oplysninger om din Wallet-opfyldning

Krav til overførsel af midler til Pleo

Pleo er en finansiel institution og underlagt visse lovkrav. Derfor skal vi sikre vores kunders penge. Udover, at vi er forpligtet til det i henhold til loven, så er det også det eneste rigtige at gøre.

Som led i beskyttelsen af vores kunders penge er det vigtigt, at vi ved, hvem der sender midler til en given Pleo Wallet. I henhold til Pleos "Know Your Customer"-politik (KYC) kan vi kun acceptere:

  • Overførsler fra en erhvervskonto i EØS eller Storbritannien, der er registreret i samme firmanavn som din Pleo-konto.

  • Overførsler fra e-pengeinstitutter, hvor de oprindelige afsenderoplysninger er inkluderet og matcher virksomhedsnavnet på din Pleo-konto.

Hvis Pleo modtager midler, der tydeligvis ikke opfylder ovenstående krav, sender vi pengene direkte tilbage (dvs. de vil aldrig fremgå af en Pleo Wallet). I tvivlstilfælde kan du blive kontaktet af vores Compliance-team.


Hvorfor bliver du kontaktet af vores Compliance-team?

Der er situationer, hvor det kan være svært at vurdere, om ovenstående krav til afsenderen er opfyldt. I disse situationer vil vores team kontakte administratoren af din Pleo-konto. Hvis du ser en e-mail fra  [email protected], er den fra os. Kontakt vores supportteam, hvis du er i tvivl, for at sikre dig, at denne e-mail er ægte. Du kan se flere oplysninger i vores databeskyttelsesaftale her.


Vi beder om følgende oplysninger

Vi beder om et dokument fra din onlinebank (i PDF-, PNG- eller JPEG-format!), som indeholder kontonummeret for organisationens afsenderbank samt organisationens fulde navn.

  • Hvis vi ikke kan se dit fulde bankkontonavn

I dette tilfælde kan vi ganske enkelt ikke vide, om navnet på din bankkonto matcher navnet på din Pleo-konto. Det kan ske i et par situationer:

  1. Det er din allerførste Wallet-opfyldning.

  2. Du har skiftet bankkonto. Og selvom det ikke er din allerførste opfyldning, er det den første opfyldning fra din nye konto.

Vi kontakter normalt den person, der har været din kontoadministrator i længst tid (det er dog ikke altid tilfældet), for at bede om ovenstående dokument.

  • Hvis din organisation er baseret i Sverige og har nået opfyldningsgrænsen

Den første verificering udføres automatisk for vores svenske kunder, så vi vil ikke kontakte dig på grund af manglende afsenderoplysninger. Når din organisation når en opfyldningsgrænse, er vi nødt til at kontakte alle administratorer af dine Pleo-konti for at bede om ovenstående dokument (som indeholder et registrerings- og kontonummer). Grænsen er forskellig fra organisation til organisation, så vi kan desværre ikke dele det nøjagtige tal med dig. Hvis vi ikke får dokumentet fra hver enkelt administrator inden for 11 hverdage, skal vi i henhold til bestemmelserne spærre din Pleo-konto, og spærringen kan først ophæves, når dokumentationen fremsendes. Det vil vi helst ikke ud i. Derfor vil vi bede dig hjælpe os med at fremsende dokumenterne hurtigst muligt.


Tak, fordi du har læst hjælpeartiklen!

Du har været meget tålmodig. Når din bankkonto er blevet verificeret i henhold til ovenstående krav, vil kommende overførsler fra samme konto være undtaget samme tjek. Det betyder med andre ord, at vi forhåbentlig ikke behøver at ulejlige dig igen. Vi ser frem til at modtage den relevante dokumentation, hvorefter vi sender midlerne videre til din Pleo Wallet med det samme.

Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen